Når døden giver mening…

Jeg var på kirkegården i dag for at besøge min far, det var en dejlig oplevelse, og det fik mig til at tænke over når døden giver mening.

Nogle gange kan tabet af et familiemedlem, eller en anden man har kær, være med til at skabe en større mening i livet for en selv.

For mig har min fars død givet mening på 2 måder.

Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg selvfølgelig hellere ville have haft min far rask og i live hos os. Men når nu omstændighederne er som de er, så har jeg fundet mening i hvad der samtidig føles dybt uretfærdigt.

Den første måde det for mig giver mening på er at det betyder at min kære far ikke længere lider, han har fået fred. Når jeg ser tilbage på da han gik bort, nu hvor det er kommet lidt på afstand, så er der en ro i det for mig. Det er vide at han ikke længere har ondt eller er forvirret, det er en stor gave.

Den anden måde min fars død giver mening for mig på er ved at det har hjulpet mig med at finde retning i mit liv. Hjulpet mig med at lære mig selv bedre at kende, og hjulpet mig med at finde mening i både mit liv og min virksomhed.

Månederne efter han sov ind, med oplevelser med min familie, samtaler, refleksion og hårdt arbejde, har hjulpet mig til at se hvem og hvordan jeg gerne vil hjælpe i mit liv og i min virksomhed.

Det har givet mig en retning og ja, jeg har fundet en mening i min fars død…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *