Jeg har valgt at jeg igennem InDuna gerne vil støtte velgørenhed som en del af min forretningsmodel. Det betyder at 10% af mit overskud på det enkelte produkt jeg sælger bliver doneret til enten Scleroseforeningen eller Kræftens Bekæmpelse. Det er dig som kunde der bestemmer hvilket af de to formål der skal støttes som en del af dit køb.

Sclerose

Det er netop disse foreninger jeg har valgt at støtte da de ligger mit hjerte nært. Min kæreste har desværre Sclerose, og jeg ser dagligt hvordan denne sygdom kan være en kamp. De ca 14.000 danskere som lever med denne tarvelige sygdom fortjener i høj grad en mulighed for at der bliver udviklet en effektiv medicin eller endnu bedre, en kur mod sygdommen. Hvis du vil læse mere om Sclerose kan jeg anbefale Scleroseforeningens hjemmeside.

Har du lyst til at støtte mig og Scleroseforeningen, men pt ikke behov for nogle af mine produkter eller ydelser er du også meget velkommen til at donere til min YOURUN indsamling.

Kræft

Efter flere ubehagelige kræft forløb mistede jeg desværre min far til lungekræften i sommeren 2018. Han var i løbet af de sidste ca 10 år af hans liv ramt af 4 forskellige kræft former. Alligevel kom det som et chok, da vi fik af vide at det handlede om dage han havde tilbage. Da han ellers ca. 4 måneder inden var blevet rask.

Kræft er mange forskellige ting, og op mod hver tredje dansker rammes af en kræftform i løbet af deres liv. Derfor er det også vigtigt at vi får mulighed for at hjælpe så mange vi kan igennem forskning og andre støtte projekter. Du kan læse mere om emnet på Kæftens Bekæmpelses hjemmeside.